SB - S.F.B. søndag d. 25/4
Til trods for at vi tabte kampen 1-3 var der fremgang i forhold til de to tidligere kampe og det er det vi skal bygge videre på. Specielt i 1. halvleg var vi fint med mod et stærkt hold fra Svendborg og burde også have scoret. Vi var klar fra starten og havde flere fine opspil og en del hjørnespark hvor vi desværre ikke var skarpe nok. Stillingen ved pausen var 0-0.
I starten af 2 halvleg var vi uopmærksomme i vores højre forsvarsside og det lykkedes Svendborg at score et lidt heldigt mål.
Vi fik aldrig rigtig overtaget i kampen igen og da Svendborg score til 2-0 blev det meget svært for os.
Selv om vi på nuværende tidspunkt er hårdt ramt af skader og diverse afbud til både træning og kamp skal vi blive ved med at tro på at tingene lykkes for os.
Vores næste kamp er lørdag d. 1. maj på udebane mod Assens. Og hvis vi ikke pludselig skal være en del af bundstriden, er det en kamp der ikke må tabes.
Cheftræner
Morten Andersen