Nyhedsbrev 14/2011
Ungdoms trænere/ledere Sanderum Boldklub
Julegaver til trænere/ledere
Bestyrelsen i Sanderum Boldklub vil gerne se vores trænere/ledere til en lille julekomsammen.
Du er velkommen til at kikke forbi klubben;
Tirsdag den 20. december klokken 19-21
Her vil klubben være vært for lidt at drikke og uddeling af årets julegave.
Klubben ønsker på denne måde, at takke Jer alle for den store indsats i 2011.
FS-stævnet
Programmet for FS-stævnet er klar. Man kan downloade programmet på www.fyens.dk eller på dette link;
http://www.fyens.dk/article/1746646:Program--Program
Alle informationer om årets stævne fremgår af programmet. Alle klubbens hold ønskes ?Held og lykke?.
DBUs Microfodboldskole og DBUs fodboldskole
Vi har fra DBU modtaget samarbejdsaftaler for Micro- of Fodboldskole. Microfodboldskolen afvikles i dagene 27. til 29. april, med deltagelse af op til 48 spillere fra U6, U7 og U8.
DBUs Fodboldskole afvikles i sidste uge af skolesommerferien, uge 32, og der vil være plads til 128 deltagere.
VIGTIG INFO Der åbnes for internt forsalg til begge skoler den 6. februar. Der sendes yderligere informationer ud medio/ultimo januar.
Uddannelseslegat
Klubben har søgt Odense Alliancen om uddannelsespenge til vore ungdomstrænere og klubben modtager 3000 kroner.
Sanderum Fodbold Award 2012
Der arbejdes med projektet, og det er ved at tage form for alvor. Den store Sanderum Fodbold Award afholdes lørdag den 16. juni. Vi har bestilt lokaler, FKS-hallen, og arrangementet vi håber at kunne samle 200-250 spillere, trænere, ledere, forældre og søskende fra U6 til U19 til en uforglemmelig aften.
Det endelige program vil være klar til offentliggørelse på forældremøder fra februar. Endelig tilmelding sendes/uddeles maj 2012.
Vintertræning
Husk at sende ansøgning om vintertider retur vedr. grusbanen.
Sluttelig ønskes I alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår. Der skal herfra lyde en stor tak til Jer alle for en fornem indsats i 2011.
Med venlig hilsen
John Emil Johansen
Sanderum Boldklub - en klub vi er fælles om