sande

Nyhedsbrev 9/2011

Ungdom
5. september 2011 - 18:07 af: Lars Johansen

Ungdoms trænere/ledere Sanderum Boldklub

Nyhedsbrev 9/2011

Ungdoms trænere/ledere Sanderum Boldklub

Spillercertifikat/spillererklæring

DBUFyn har indskærpet at følgende regler gælder for nytilkomne spillere, som har spillet i en anden klub.

Spillercertifikat skal fremskaffes hvis spilleren har spillet i en anden klub i det forgangne kalenderår. Det er spillerens egen opgave at fremskaffe spillercertifikatet. Klubben vil selvfølgelig være behjælpelig ved eventuelle problemer.

Spillererklæring skal udfyldes hvis spilleren ikke har spillet fodbold i klub siden årsskiftet året før. Spillererklæring er i klubben og skal være forsynet med klubbens stempel og underskrift. Er spilleren under 18 år, skal sedlen underskrives af forældre.

Herefter skal sedlen til DBUFyn, som stempler, underskriver og sender retur.

Træner/leder fest.

Der afholdes træner/leder fest for hele ungdomsafdelingen fredag den 28. oktober med start klokken 17.00.  Nærmere invitation udsendes september. Klubben er vært ved arrangementet.

Indendørstider.

Der vil til den kommende indendørssæson blive foretaget nogle ændringer i forbindelse med tildeling af indendørstider. U8 til U12 (begge incl.) tildeles fast tid i FKS Hallen. U6/U7 ønsker at beholde tiden i Sanderumhallen lørdag middag.

Øvrige årgange booker sig ind på ledige tider i Sanderumhallen fredag og lørdag. Bookingsystemet kommer til at foregå via mail og kan ses på klubbens hjemmeside. Hver årgang kan booke op til to timer, mod tidligere en time.

Håbet er, at vi herved kan tildele de enkelte årgange mere haltid, da Sanderumhallen ofte har stået ubrugt lørdag, da man f.eks. har været til stævne etc.

John Emil Johansen

Sanderum Boldklub – en klub vi er fælles om