Menu

Guideline træning Sanderum Boldklub (Corona tid) pr. 9/6-20

10. juni 2020 kl. 09:27

Guideline træning Sanderum Boldklub (Corona tid) pr. 9/6-20
Følgende retningslinier er gældende for al træning indtil andet meldes ud;
Før træning
Spillere og trænere med symptomer på COVID-19 skal blive hjemme.
Alle møder omklædt til tiden (ikke før), gå direkte til din træningsgruppe.

Kun træner må følge børn til træningsarealet. Forældre må følge spillerne, såfremt den samlede gruppe inkl. forældre ikke overstiger 50 personer. Såfremt forældre skal se deres børn spille, må de ikke gå fra en gruppe til en ny gruppe.
Kun træneren har adgang til boldrum og skal alene tage bolde og kegler ud. Der vælges et sæt bolde og kegler, som kun må bruges af den enkelte gruppe.


Der må gerne benyttes overtræksveste, såfremt de vaskes efter hver træning. Der må ikke undervejs skiftes overtræksveste. Vedr. vask – se ”Efter træning”
Der må trænes i grupper af maksimum 50 personer inkl. træner, og der må ikke skiftes ud i grupperne under træningen. Hver gruppe skal have en træner.
Drikkedunke skal medbringes fyldte hjemmefra og må ikke deles med andre og skal stå med 2 meters mellemrum.


Alle spillere og trænere vasker hænder/spritter hænder af, inden de går til træning.
Under træning
Der skal altid være én træner eller voksen til stede pr. gruppe. Der må kun trænes i de afmærkede områder.
Der skal så vidt mulig holdes 2 meters afstand til hinanden under hele træningen og ved samlinger. Spil med fysisk kontakt kan dog tillades fx ved at spille 3:3 eller 4:4, såfremt der er ekstra stor opmærksomhed på de øvrige anbefalinger, særligt vedrørende hygiejne og forebyggelse af kontaktsmitte.


Der opfordres til aktiviteter, som kan gennemføres helt uden fysisk kontakt. Under træning er det kun den ansvarlige, der må flytte kegler og mål. Målmanden skal bruge EGNE handsker, som skal vaskes af før træning.
Der må ikke skiftes ud i grupper under træning.
De enkelte grupper skal holdes separate og må ikke blande sig med hinanden under træning. Der skal være minimum 2 meter mellem hver gruppe på 50 personer

Efter træning
Alle forlader træningen lige efter den er slut. Anlægget skal forlades alene, ikke i grupper.
Træneren vasker alle rekvisitter af med vand og sæbe. Træner/Leder putter overtræksvest i en pose, brug handsker, og er ansvarlig for vask af overtræksveste. Overtræksveste vaskes ved 40 grader (da de ikke kan tåle vask ved 60 grader. Alternativt kan der uddeles en overtræksvest pr spiller, som de efter træning tager med hjem, og får vasket til næste træning. Træneren skal forud have informeret forældrene om at vestene skal vaskes ved 40 grader inden næste træning. Kan dette ikke overholdes, bør I undgå at benytte overtræksveste.
Hvis en spiller eller en leder får symptomer på sygdom, og får konstateret COVID-19, skal klubben, trænere og medspillere orienteres om dette.
Seniorspillere må benytte omklædningsfaciliteter, der henstilles til at overholde retningslinjer for afstand. Der kan åbnes op til 4 omklædningsrum for spillerne.
Klubhuset er åbent, se reglerne for adfærd, ophængt i klubhuset.

Luk