Menu

Slaget ved Tongerloo! - U15

image
Jacob
02. juni 2019 kl. 22:31
 
Den ganske U15 trup fra Sanderum Boldklub deltog den 25. - 26. maj i det sagnomspundne stævne Hageland Cup, Tongerloo, Belgien.

33 drenge, 1 træner og 6 fædre, tog afsked med deres bekymrede mødre/koner/kærester torsdag aften kl. 21.30 - i direkte forlængelse af en 7-0 sejr over Skårup i pokal-kvartfinalen! 

Få timers søvn senere var vi i hjertet af Bruxelles, hvor drengene blev sluppet løs - med ordre om fri leg, når Manneken Pis var på "been there, done that-listen".
Efter div. kulturelle oplevelser, herunder en god frokost😁👌, lettede bussen fra Bruxelles og bragte os sikkert til Tongerloo, hvor Hangeland Cup skulle udkæmpes lørdag og søndag. 

U15 rækken bød på 30 modstandere fra henholdsvis Belgien, England, Frankrig, Holland og Wales. Modstanderne var lyse og mørke, store og små - men langt de fleste var STORE...😲

Lørdag blev de indledende runder spillet, og det viste sig, at niveauet med enkelte undtagelser var meget lige. Både SB1 og 2 blev puljevindere og var således klar til søndagens finalerunde. Her var marginalerne desværre imod os, hvorfor begge hold endte på 3. pladsen i deres puljer og dermed delte en flot 5. plads.🏆

Langt de fleste af deltagerholdene var britiske, så spillet blev i en vis udstrækning britisk, forstået på den måde, at der måtte gåes til stålet! Et gult kort var "gratis", dvs at det ikke kostede 10 min. i undertal, som vi kender det fra vores turneringer. Da det praktisk taget var umuligt at få direkte rødt, betød det, at der i en kamp kunne begås et hav af alt for hårde "tacklinger" uden at det kostede. Turneringen gav således hår på brystet og viste, at i hvert fald en enkelt SB spiller ville falde godt ind på et britisk hold  😂 

Alt i alt en fantastisk tur præget af højt humør!😎 - Alle kom hjem stort set helskindede, en god oplevelse rigere - og mega trætte 😁💤💤