Menu

Nyt fra ungdomsafdelingen - September 2020

image
23. september 2020 kl. 08:40

Nyt fra Ungdomsafdelingen – september 2020

Kære Alle

Så er vi så småt kommet ind i den ”mørke tid”, hvor fodboldklubberne bliver udfordret på lyssituationen på aftentræningen.

Desværre skal vi også forholde os til, at der arbejdes på kunstgræsbanen, og banen er lukket endnu 3 uger, måske 4 uger.

Jeg kan kun opfordrer til, eventuelt at starte lidt tidligere, og rykke sammen på de eksisterende baner, der til gengæld er i fantastisk stand.

Renovering omklædningsrum

Når nu vi er ved det ”håndværksmæssige”, så lovede skulle omklædningsrummene været renoveret i sommerferien, dette efter aftale med Odense Kommune.

Men som I nok har bemærket, så går det ikke helt som præsten præker. Flemming Helskov er nærmest i daglig kontakt med kommunen, men de kan desværre ikke sætte nogen slutdato på projektet.

Vi må væbne os med tålmod.

FS-Stævnet 2020 aflyst

Fyens Stiftstidende har meddelt, at FS-Stævnet 2020 ikke gennemføres. Man har truffet afgørelsen om aflysning grundet COVID-19 situationen.

Klubmesterskab i Fodboldgolf aflyst

Klubmesterskabet i Fodboldgolf, der skulle have været afviklet i den kommende weekend er ligeledes aflyst. Årsagen til aflysning skyldes, at kun to personer havde tilmeldt sig arrangementet.

Indendørstræning

Husk at sende ønsker om indendørstræningstider til mig. Gerne hurtigt.

Vi har følgende tider;

FKS-hallen Mandag 1600-1700 og 1700-1750, tirsdag 1600-1700 og onsdag 1600-1700

Sanderumhallen lørdage i tidsrummet 1300-1800. Sanderumhallen er uden bander, så jeg vil anbefale at spille Futsal.

COVID-19 situationen

Der er jo blevet skærpet på reglerne, og det betyder blandt andet, at hvis du opholder dig i klubhuset, og ikke sidder ned, så skal du bruge mundbind.

Der henvises ellers til opslag i klubhuset.

Vinterbold

DBU Fyn har nu åbent for tilmelding til Vinterbold. Der tilbydes fra U10 til U17. Se nærmere på nedenstående link. Meld tilbage til mig, hvis I vil tilmeldes.

https://www.dbufyn.dk/kampe-staevner/oevrigt-om-kampe-og-staevner/vinterbold/

 

John Emil Johansen
Børne- og Ungdomskonsulent
Sanderum Boldklub

Luk