Menu

Nyt fra Ungdomsafdelingen – sommer 2020

27. juni 2020 kl. 10:56

Nyt fra Ungdomsafdelingen – Juni 2020

Hvad kan overskriften være for dette halvår? Det er svært, at finde beskrivende ord, der kan dække de sidste tre måneder. Indtil den 10. marts var alt ”normalt”, og så blev alt pludselig ”unormalt”.

Heldigvis har de sidste uger været ”lidt normale”, og mange årgange har fået trænet og spillet nogle få kampe. Forhåbentlig et varsel om tilbagekomsten af fodbold, som vi kender den – det er mit store sommerønske.


Inden sommerferien helt rammer Sanderum Boldklub, så skal vi i kommende uge afvikle DBU Fodboldskole, og når der ”fløjtes af” fredag eftermiddag, så har de sidste bolde rullet på græsset inden ny sæson starter op medio/ultimo juli.

Ligeledes skal der i den kommende tid arbejdes yderligere på det nyopståede samarbejde mellem BBB og SB i U13 og U14. Sammen har vi tilmeldt fire hold til turneringen i U13 og tre hold til turneringen i U14.

Et spændende samarbejde, hvor spillere, forældre, trænere og ledere fra årgangene og klubberne, skal danne en ny BBB/SB-kultur til gavn for de unge mennesker i lokalområdet.

U13 har haft infomøde for forældrene og på lørdag følger U14.

 

Farvel og tak for mange god oplevelser til U16

Mange fynske ”fodboldefterskoler” modtager til august et stort kuld dygtige fodboldspillere, og mange af disse kommer fra Sanderum BK. Årgang 2004 var fra begyndelse af deres karriere i Børnefodbold, og til de sluttede i U16 en slagkraftig årgang.

Der skal lyde en stor tak til alle de trænere, som gennem årene har været på årgangen.

 

Enestående håndtering af COVID-19 situationen

I forbindelse med åbningen for træning ifm. Corona-situationen, var der i starten næsten ikke en dag uden nye retningslinjer eller ændringer, men klubbens træner, spillere og forældre klarede det til ”UG”, og alt forløb gnidningsfrit.

En stor tak til læge Mads Hemmingsen for hans bistand, og måden hvorpå det hele blev overskuelig gjort, så det forhåbentlig blev lidt lettere for alle.

 

Gjort klar til 20/21

I mandags havde en mange trænere/ledere fra de forskellige årgange sat hinanden stævne, og der blev byttet rundt på skabe, bestilt nye rekvisitter til kommende sæson.

Efterfølgende var der fællesspisning, inden der blev sagt god sommerferie.

 

God sommer

Sluttelig vil jeg ønske Jer alle en god sommer, og det med ønsket om mange gode ”fodboldtimer” i det kommende halvår.

 

John Emil Johansen

Børne- og Ungdomskonsulent

Sanderum Boldklub

Luk