Menu

Nyhedsbrev Oktober nr. 2

image
Lagt på web af: Johnny Larsen
19. oktober 2015 kl. 20:30
U14 "runner up" i Kampen om Øen, U10 hyldet på Tre-For park, Træner/Lederfest, Sæt mål på plads

 

U14 ”runner up” i finalen om Øen

Desværre måtte U14 se sig besejret af et godt spillende OKS-hold i finalen om Øen. OKS kom indenfor de første 5 minutter foran med 2-0, og det kom Sanderum sig aldrig rigtig over.

Men en god indsats, og en god oplevelse til vores U14-drenge, som nu har to kampe tilbage i turneringen. Vindes en af disse kampe, så er holdet puljevinder.

 

U10 hyldet på Tre-For Park

Samme dag som U14 spillede finale på stadion, så var vores U10-drenge på banen i pausen. Det skyldes, at holdet i forbindelse med Energi Fyn Cup tidligere på året, blev trukket ud som vindere af et sæt spilletøj.

U10-drengene mødte op med god energi og stor glæde.

 

Så er der fest

Der er nu sendt indbydelser ud til den årlige træner/lederfest i klubben. Husk at svare tilbage senest den 7. november.

Vi glæder os til at se så mange af Jer som muligt til en hyggelig aften.

 

Mål på plads

Det er meget vigtigt, at vi ALLE husker at sætte målene ud til siden efter træning.

Lad os lige give hinanden en hånd hermed.

 

John Emil Johansen

Børne- Ungdomskonsulent

Sanderum Boldklub

 

 

Luk