Menu

Nyhedsbrev Oktober nr. 3

image
Lagt på web af: Johnny Larsen
25. oktober 2015 kl. 12:49
Lars og Asger U11 stopper, Husk tilmelding/afmelding til træner/lederfest, Koordinator U11, Hjælpere til SB CUP 5-6/12, FS Stævne, Årsplanlægning 2016

 

Tak til Lars og Asger Rasmussen U11

Lars (træner) og Asger Rasmussen (assistent) stopper som trænere i U11 pr. 31/12-15.

Der skal lyde en stor tak til Jer begge for Jeres store arbejde for årgangen og klubben. Hvis tiden tillader det, så er I til enhver tid velkommen tilbage i ”folden”.

 

Husk tilmelding/afbud til træner/lederfest

Husk at give besked vedr. deltagelse i den årlige træner/lederfest. Festen afholdes fredag den 13. november – se tidligere tilsendte indbydelse.

Status pr. 22/10 er;

Deltagere                  6 stk

Afbud                        6 stk

Manglende besked    43 stk

 

Koordinator til U11

Johnny Larsen stopper som koordinator for U11 årgangen. Der skal lyde en stor tak til Johnny for hans arbejde, bl.a. med koordineringen af bander i Sanderum hallen og meget andet.

Heldigvis har klubben stadig glæde af Johnny på mange andre fronter.

 

Vi mangler hjælpere til SB CUP (5./6. december)

Vi mangler hjælpere til SB CUP. Hjælpetjanserne er delt op i blokke á 2 timer og 30 minutter. Vi mangler hjælp til;

-dommerbord

-dommere

Kontakt Bent Pedersen for yderligere. Du kan sende en mail til Bent på Eggenpedersen@dsa-net.dk

 

Ledige opgaver i ungdomsafdelingen

I ungdomsafdelingen mangler vi p.t. frivillige til følgende opgaver;

-Træner U11

-Assistenttræner U11

-Træner U17B

-Koordinator U11

Kunne det være noget for dig? Så kontakt mig endelig.

 

FS-stævnet

Det årlige FS-stævne nærmer sig. Klubben betaler for tilmelding. Der kan kun deltage ét hold fra hver årgang, U9-U10-U11-U12-U13-U14-U15-U17.

Der er dog mulighed for deltagelse af skolehold, Sanderum/Højme. Dette forudsætter to ting;

1) Holdet består udelukkende af spillere som er medlem af SB

2) Dette er afklaret med skolen, således at skolen ikke også tilmelder

Tilmeldingen er ændret lidt i år. FS har sat begrænsning på antal hold i hver række, 48 stk.

Ønsker I deltagelse, så send mail retur til jejohansen@oncable.dk

Deadline onsdag 25. november

 

Årsplanlægning 2016

Jeg er p.t. i gang med planlægningen af klubbens årshjul for 2016. Har de enkelte årgange fastlagte aktiviteter, så giv mig gerne besked. Det være sig f.eks;

-datoer for forældremøder

-planlagte aktiviteter/turneringer

-faste datoer for fællesspisning

-osv.

 

Skriv tilbage til Jejohansen@oncable.dk

 

 

John Emil Johansen

Børne- Ungdomskonsulent

Sanderum Boldklub

 

 

Luk