Nyt fra Ungdomsafdelingen - Januar/februar 2019

John Emil Johansen
30. januar 2019 kl. 20:09

Nyt fra Ungdomsafdelingen -  Januar 2019

 

Velkommen til ”Nyt fra Ungdomsafdelingen” fremover kaldt NFU

 

”Nyt fra Ungdomsafdelingen” vil udkomme ultimo hver måned. Her vil jeg se både frem og tilbage, og dette i håbet om bedre information/nyhedsflow fra mig til trænere, ledere, forældre og spillere med tilknytning til Sanderum Boldklub.

 

Trænerjagt

 

Der arbejdes p.t. på mange fronter i forbindelse med at skaffe træner til vores fantastiske drenge og piger.

 

I Børnefodbolden (def. U2 til U12) er vi er det meget heldige situation, at begrebet forældretrænere eksistere, og i meget stort omfang, kan vi i denne gruppe finde trænere.

 

Når vi taler Ungdomsfodbold (def. U13 til U19) tynder det lidt ud i forældretrænerne, og en anden trænerkategori gør sit indtog. Det er her, jeg er udfordret, da mange andre faktorer spiller ind. Bl.a. er det ikke længere alene frivilligheden, som er drivfaktoreren for de fleste. I U13 til U19 er trænermanglen p.t. således;

 

Årgang

Situationen p.t.

U19M

Morten Kærby, Mads Hemmingsen og Thomas Andersen udgør p.t. trænerteamet i en sammenstrikket løsning.

Morten træner hver anden uge, og i den andre uger har Mads og Thomas en træningsdag hver.

 

Fire interne trænerkandidater har meldt fra. Der er p.t. en træneransøgning på DBU Fyns hjemmeside. Annoncen kan ses på nedenstående link;

 

https://www.dbu.dk/klubservice/Klubhjaelp/Sog-traener/CoachInfo.aspx?CoachId=5124

Kommende U17

Årgangs trænere har efter denne sæson valgt at stoppe. Dette efter mange års trænergerning. Nuværende U16 er en god stor årgang, som efter sommerferien bliver ”Efterskole ramt”, og der vil være et mesterhold tilbage.

 

Som med U19M, har det ikke været muligt for mig, at finde træner internt i klubben. Annonce er derfor oprette på DBU Fyns hjemmeside, se ovenstående link.

Kommende U16

Her er situationen, at der mangler en træner til U16 Liga holdet, og ligeledes mangler der en træner/holdleder til et forhåbentlig nyoprettet 8-mandshold, hvis der er spillere nok.

De første træningskampe begynder at nærme sig

 

Forberedelserne til denne kommende halvsæson er i fuld gang på de forskellige årgange.

 

De ældste

De ældste har for længst sluppet halvgulvet, og træner på livet løs udendørs. Det er en fornøjelse at opleve hvordan vores kunstgræsbane dag efter dag fyldes med unge mennesker.

 

Til DBU Fyns træningsturnering har vi tilmeldt U19, to hold U16 og U14/15 pige deltager ligeledes

 

De mellemste

Kører p.t. en ”både og løsning” hvor der trænes både udendørs og indendørs. Desværre betragter Odense Kommune ikke fodbold som en indendørstid, så der er hård kamp om haltider, men tilkøb af timer i FKS-hallen afhjælper udfordringen lidt.

 

De små

Spiller stadig med i indestævner, og de sidste DBU Fyn stævner er helt henne medio marts. Der er dog også fundet tid til lidt træningspas udendørs, inden det helle rykkes ud.

 

De helt små (2- til 4-årige)

Et af klubbens nyeste tiltag er Bold & Bevægelse, som er et DBU koncept tilpasse de 2- til 4- årige. Et koncept hvor leg og atter leg er fokuspunktet.

 

Lørdag morgen/formiddag fra klokken 9-10 leges der fodbold på livet løs i Højmeskolens gymnastiksal. Der er plads til flere, så møde endelig op, og start dit fodboldeventyr allerede nu.

 

Lasse Boisen står for Bold & Bevægelse i Sanderum BK

 

Holdtilmeldinger

 

Som noget nyt til denne forårsturnering har DBU Fyn ændret på holdtilmeldingsproceduren. I morgen, torsdag den 31/1, er der deadline for Ungdomsfodbold.

 

Sanderum BK har tilmeldt følgende hold til turneringen;

 

-U19M

-U16M, U16A

-U15 Liga 2, U15M

-U12 Jysk/Fynsk Liga 1, U12A

-U14A 11M pige

 

De foreløbige spilledatoer forventes inden vinterferien.

I Børnefodbolden ændres tilmeldingsproceduren. Efter vinterferien udmeldes spilledatoer for de forskellige årgange og niveauer, med tilmelding 10 dage før afvikling. Hvad betyder det så?

 

Hvis vi f.eks tager U9B som eksempel. Så meldes der spilledatoer ud nu. Det kan f.eks være således;

 

Spilledato

Deadline tilmelding

Lørdag 13. april

Tirsdag 2. april

Lørdag 27. april

Tirsdag 16. april

…..

…..

 

Og hvorfor nu det?

 

DBU Fyn har gennem den sidste periode oplevet en meget stor afbudsrate. Man ønsker nu, at give trænerne en bedre mulighed for planlægning, så de mange afbud forhåbentlig undgås.

 

Regler for afbud, bliver sidestillet med indendørs, således at der er konsensus mellem tingene. Det er ”gratis” at melde afbud indtil onsdag kl. 12 i stævne ugen, herefter er det forbundet med et gebyr på kr. 200.

 

Forhåbentlig undgår vi i Sanderum, at skulle betale først for holdtilmelding og siden for at melde afbud. Hvis et hold udebliver fordobles gebyret.

 

Mere omkring tilmeldinger i Børnefodbolden udsendes efter vinterferien.

 

Samtaler med hver årgang

 

Jeg udsender primo/medio februar en oversigt til hver årgang vedr. årgangssamtale, og indholdet af denne.

 

Som udgangspunkt vil de blive afholdt i forbindelse med en træningsaften.

 

Kampredigering

 

Som tidligere skrevet, så starter kampredigeringen snart. Så hvis man i UNGDOMSFODBOLD specielle ønsker, så mail disse til mig, da vi indtil deadline, som forventes at blive ultimo februar. Jeg skal nok sende besked ud til Jer, når jeg kender den præcise dato, så vi kan mindske antallet af kampflytninger. 

Januar hilsen 

John Emil Johansen

Børne- og Ungdomskonsulent

Sanderum Boldklub

Luk