I begyndelsen af 2020 begyndte dette samarbejde, der har været adskillelige snakke i foregående år, men aldrig noget konkret. Dette ændrede sig dog i 2020, hvor repræsentanter fra begge klubber mødtes for at italesætte situationen og snakke fremtidige muligheder.
Begge klubber stod næsten i samme situation med faldende medlemstal og skæve inddelinger på holdene, hvor der manglede spillere, specielt i yderste lag af niveauskalaen. Ved overgangen fra U12 til U13 har begge klubber endvidere erfaret, at deres spillere er interessante for andre klubber, specielt licensklubberne, som automatisk kan få adgang til landets bedste rækker. Derfor henvender de sig til spillerne for at lokke med bedre vilkår og udviklingsmuligheder. Begge klubber blev enige om at dette skulle bekæmpes og at vi stod stærkere hvis det blev gjort sammen.
I de senere årgange har begge klubber også haft svært ved at holde på spillerne, hvor især sportsefterskolerne er, er ivrige aftagere af spillere, som har bevirket at årgangene blev udvandet og til sidst helt opløst grundet for få spillere til at stille hold.
Formål
Formålet med at skabe dette samarbejde, er at bevare og styrke de muligheder, som moderklubberne historisk har stillet til rådighed. I årevis har der været plads til at begge klubber har kunnet trives, men de seneste års medlemsnedgang har vist at det er på tide at forny de tilbud, som klubberne kan give deres medlemmer.
Vi vil fortsat give de unge i lokalområdet et sted hvor de kan mødes og spille fodbold, i mange år endnu.
Mission
BBB/SB skal være et sted for alle i lokalområdet, Odense SV, hvor det er attraktivt og sjovt at spille fodbold på alle niveauer. BBB/SB skal udvikle børn og unges færdigheder med spil og leg, og talenterne til højeste niveau.
Vision
BBB/SB vil være en anerkendt og mere synlig klub i Odense som skal repræsenteret i landets bedste ungdomsrækker og senere i de bedste fynske række for seniorer. Vi skal med stolthed sende de største talenter videre, og tilbyde attraktive muligheder for alle medlemmer uanset niveau.
Den nuværende styregruppe 2022 består af:
- Dennis Vestby, formand BBB
- Carsten Steensgaard, bestyrelsesmedlem og træner i BBB
- Kristian Dybmose, formand og træner i SB
Det er den, til en hver tid siddende, bestyrelse i hver af moderklubberne der er ansvarlige for dette samarbejde.
Hvis der er behov for at kontakte nogen omkring samarbejdet, så gå gennem din klubs bestyrelse, som vil forestå at din kommunikation kommer til den/de rette.
Styregruppen vil med afsæt i moderklubbernes ønsker fra bestyrelserne forsøge at danne rammerne omkring samarbejdet. Der vil dog være mange opgaver der lægges ud til årgangene og disses trænere. Vi er lige startet på denne fælles rejse og vi skal danne en ny fælles kultur. Derfor er det vigtigt at have repræsentanter for begge moderklubber på hver årgang. Det skal ikke være hverken BBB’s eller SB’s kultur som skinner igennem. Det skal være BBB/SB’s kultur.
Der er lige nu tanker og drømme som endnu ikke er en del af samarbejdsaftalen, men som på sigt kan komme med. F.eks. at vi kan tilbyde en træner til årgangenes 1. hold, som ikke er forældretræner. Der arbejdes lige nu på at dette kan blive en realitet. Der kræver dog økonomi, som der ikke forefindes lige nu. Som skrevet, så er vi lige begyndt og tager gerne imod feedback og realistiske ønsker til- og omkring samarbejdet.
Nedenstående samarbejdsaftale er underskrevet af de siddende formænd i begge klubber og skal danne grundlag for samarbejdet. Nogle af punkterne uddybes.
- Der nedsættes en styregruppe, 2 fra hver bestyrelse.
- BBB og Sanderum har fælles ungdom afdeling
Fra U13 skabes BBB/SB
- Kontingent betales til moderklub
- Fælles kontingent sats
Kontingenterne skal så vidt muligt tilrettes, så de minder om hinandens. Der er forskellige udgiftsniveauer i klubberne, som må og skal tilgodeses, dette skal klubbernes bestyrelser italesætte og dernæst træffe beslutning om kontingentsatsen
- Ingen medlemmer må skifte mellem de to moderklubber
- Nye medlemmer fordeles mellem de to moderklubber
Klubberne aftaler indbyrdes hvem der meldes ind i hvilken moderklub.
- Spillere der kommer tilbage/starter igen, indmeldelse i tidligere klub
- Alle nye spillere indberettes til styregruppen
Dette er nødvendigt for at imødekomme nogle af de ovenstående punkter
- Moderklub afholder udgifter til deres medlemmer
- Der tilmeldes fælleshold i turneringer
- Udgifter til kamp deles mellem moderklubber
- Der trænes 1 måned ad gangen i de to klubber
Årgange som bruger samme rekvisitter træner samme sted for bedre at kunne deles.
- Moderklubberne stiller bolde, kegler og andet materiel til rådighed til træning
- Turneringskampe spilles i den klub hvor der trænes
- Der laves fælles træning for U12 i foråret op til sammenlægning
- Trænerroller skal være på plads senest 1. maj inden sammenlægningen
- Årgangen opretter forældregruppe, gerne med forældre fra hver moderklub
- Der etableres en evalueringsgruppe på hver årgang, 2-3 forældre fra hver moderklub.
Der er nu udviklet en FTU (forældre tilfredsheds undersøgelse) som udsendes via e-mail til årgangenes forældre
- Evaluering af samarbejde, træner, bestyrelse, forældre
For hele tiden at kunne blive bedre, må vi hele tiden evaluere. Derfor stiles der efter at der hvert halvår evalueres. Evalueringen skal afleveres skriftligt, senest 30. december og 30. juni, til styregruppen, som så indkalder de relevante personer til evalueringsmøde.
- Styregruppen orienteres om spillere der skal i forløb i andre klubber
- Styregruppen kontaktes når der er spillere som tænker på at skifte klub
- Årgangene tilknyttes en kontaktperson fra styregruppen
- Personen fra styregruppen fremlægger skriftlig evaluering
- Eventuelle konflikter på årgangene, forsøges løst internt ellers kontaktes styregruppe
- Spillere der spiller en årgang op. Bliver en del af deres årgang ved sammenlægning
- Alle spillere i årgangen tilbydes de samme muligheder uanset niveau.
Samarbejdet skal tilgodese alle spillere. Der vil dog være niveau- og ambitionsforskelle, som også skal imødekommes. Udgangspunktet er dog at alle tilbydes de samme muligheder, såfremt trænerne på alle hold kan og vil deltage ligeligt.
Der er en forudsætning for samarbejdet, at vi kommer godt i gang, og vi har allerede på nuværende tidspunkt erfaret, at vi skal starte processen tidligt. Derfor har styregruppen foreslået nedenstående proces for sammenlægningen af de kommende U13 årgange for de næste mange årgange. Denne proces vil tilrettes hvis det findes nødvendigt, hvilket løbende evaluering skal være med til.

Holdene i samarbejdet spiller under et fælles logo, som viser omridset af Odense SV med begge klubbers normale logo i midten.

Alle hold I BBB/SB spiller i nye farver, som skal vise samarbejdet mellem de to klubber. Der er derfor taget den røde farve fra BBB og den biå farve fra Sanderum og lavet en ny stribet trøje ud fra dette.

Trøje: Blå/Rød stribet
Shorts: Blå
Strømper: Rød