Menu

Guldholdet- 40 års jubilæum

image
Tommy Larsen
26. april 2023 kl. 19:50

Guldholdet- 40 års jubilæum

Sanderum Boldklub´s ældste hold, Guldholdet, har ved denne sæsons start 40 års jubilæum som ”lukket hold” Det blev fejret med en grandios fest i Erling Hansen`s gildesal, fredag d.14 April. Kun 3 manglede.

Vi er p.t. 18-19 mand på holdet og der kommer ind i mellem en enkelt arbejdsramt stakkel og deltager lidt.

Historien omkring holdet er sådan at da sæsonen sluttede i 1982 besluttede vi at lave et lukket hold for alle os som have spillet sammen, og i klubben, i mange år. Det var for bedre at kunne holde sammen på spillerne, som spillede på klubbens forskellige seniorhold. Vi kendte hinanden rigtig godt da vi trænede på samme dage og var ret gode til at ” blive hængende” lidt i klubhuset efter træning, ofte med lidt rafling og et enkelt krus øl. Så tanken var også at vi kunne holde fast i så mange som muligt så klubben fortsat kunne trække på os til forskellige opgaver.

Holdets ældste spiller, Erling Hansen, er desværre ikke med på billedet da han have den meget vigtig opgave at gøre klar til vi andre dukkede op, efter træning, med tårnhøje forventninger til traktementet. Jens Løwe var ude for at fange en fisketur til Maldiverne. Storken var i USA.

Ældste mand er som nævnt Erling Hansen som er 78 år. Han blev indmeldt i klubben i 1952. Dernæst er der spillere mellem 61 og 75 år. 2 af spillerne, Ulf Hansen og Tommy Larsen, blev meldt ind i 1955, og del har været medlemmer siden 1958-59, Bjarne Andersen, Erik Obling, uden ophold, Jens Løwe og Carsten Lysemose har dog været væk i en periode. Mange af de øvrige har været medlemmer i over 30-40 år, og stort set alle har været med til at bygge klubhuset i 1983-1985.

En del fra holdet har være i klubbens bestyrelse for en del år tilbage, 2 tidligere formænd og et par kasserere samt bestyrelsesmedlemmer.

Turneringsfodbolden sluttede desværre sidste år, til stor ærgrelse for de andre hold i rækken, der røg ellers sikre points. Vi er nemlig pæne folk som aldrig slår nogen.

Da vi træner og spiller om formiddagen ser vi jo desværre ikke meget til klubbens andre medlemmer, så det vil måske være på sin plads at sætte navne på spillerne på ovenstående billede.

Bagerst fra venstre: Henning Horstmann- Helge Nielsen-Finn Andersen-Erik Obling (Manager)-Claus Treu-Bjarne Andersen-Palle Mathiesen-Mogens Andersen-Kurt Andersen.

Forrest fra venstre: Torben Mørk-Ulf Hansen-Tommy Larsen-Carsten Lysemose-Preben Jørgensen-Carsten Gustavsen-Peter Hansen.

Mvh

Gulholdet

Luk