Menu

Nyhedsbrev Sanderum Boldklub September 2018

20. september 2018 kl. 16:00
Nyhedsbrev

Nyhedsbrev Sanderum Boldklub September 2018 

Kære spillere, forældre, trænere og ledere i Sanderum Boldklub 

Der sker p.t. en masse spændende ting i klubben, det både på banerne og udenfor banerne. Jeg vil prøve, at informere Jer om hvad der rører sig i klubben for tiden. 

Øens Hold Cup for U10

Der bliver stort ryk ind i klubben fra fredag den 12. oktober og indtil søndag den 14. oktober. 

Her afvikler vi for andet år Øens Hold Cup. Det er med et forventet antal deltagere på 250, og hertil kommer medrejsende forældre. Hold udefra indlogeres på Sanderumskolen. Alle kampe afvikles i Sanderum på kunstgræsbanen fra fredag eftermiddag til søndag efter middag. Der spilles såvel 5- som 8-mands kampe. De deltagende klubber er bl.a. 

B67, Boldklubben FIX, FC Nakskov, Ikast, Jerne IF, Kirkeby, Nykøbing FC, Sanderum, Svendborg, Vanløse og Vinding SF. Mange af klubberne kommer med to hold. 

Vore egne U10 forældre yder en kæmpe indsats i forbindelse med stævnet, da årgangen er ”vagter”, madmødre osv hele weekenden. En stor tak til Maria Vingaard for koordinering af dette.

 

DBU Trænerrådgiver projekt

DBU har et fantastisk tilbud til de små 1650 klubber, som der er i landet, hvor klubberne kan få tilknyttet er trænerrådgiver i 25 timer. Klubbens betaling er 2.000 kroner, mens DBU putter 28.000 kroner i hver klub. Der er selvfølgelig rift om projektet, men vi var heldige at komme gennem nåleøjet. 

Sanderum BK har fået tilknyttet Rasmus Cyril, og efter et indledende møde er Rasmus gået i gang. 

Ved et sådan projekt opnår klubben følgende;

  • 25-timers forløb med en Trænerrådgiver
  • 10 timer af UEFA's C-uddannelse (C1-kursus) af klubbens trænere

Trænerrådgiveren:

  • laver inspirationstræning i klubben med trænerne
  • giver trænerfaglig sparring til klubbens trænere
  • afholder infomøder for forældre om det gode fodboldmiljø
  • deltager i møder med klubbens bestyrelse, trænerudvalg eller lignende
  • planlægger og koordinerer C1-kusus for klubbens trænere 

Rasmus og jeg har aftalt følgende ”mærkedage” i forbindelse med projektet;

Dato/dag

Aktivitet

28/9 fredag

Kursus C1 i tidsrummet 1630-2030

25/9 tirsdag

Deltagelse i U-møde/aktivitetsudvalg (1 time)

1/10 mandag

Deltagelse i bestyrelsesmøde kl 1830 (1 time)

5/10 fredag

Kursus C1 i tidsrummet 1630-2030

24/10 onsdag

Informations forældremøde ”Det gode fodboldmiljø”

Der udover vil Rasmus være at finde på anlægget på forskellige dage. Rasmus vil kontakte Jer, og I er meget velkommen til at kontakte Rasmus. 

Fantastisk fodboldstart for piger

Torsdag den 20. september klokken 17.00 lyder startskuddet til projekt ”Fantastisk fodboldstart for piger”. 

Fire torsdag i træk, kommer Carina og træner vores U11/12 piger. Carina er tidligere elitespiller, og er blevet ansat af DBU til projektet.Vores egne piger, og pigerne fra BBB, har uddelt flyers til deres klassekammerater, og der er sendt skrivelse til de lokale skoler, som på forældreintra har reklameret for projektet. 

Alle piger på 4. til 6. årgang er velkomne.

 

Møde med DBUs elitechef for børn og unge – Flemming Berg

DBU har forsøgt sig med nogle satsninger i U10 til U12 i form af Golden League og etablering af Topcentre geografisk fordelt i landet.  Flemming Berg kommer i klubben og holder oplæg;    Tirsdag den 30. oktober klokken 19.00 . Her vil han ”stå på mål” for de to projekter, og fortælle om baggrundene bag de trufne beslutninger.

 

Vintertider kunstgræs

Alle trænerne har i denne uge modtaget skrivelse omkring vintertræning. I lighed med tidligere år, vil ledige tider på ”Kunsten” kunne se på hjemmesiden. 

Du følger følgende vej; 

1) www.sanderumboldklub.dk

2) kunstgræsbanen

3) se bookingkalender for kunstgræsbanen

Deadline vedr. indsendelse af træningstider er lørdag 29. september. Træningsplanen kommer en uges tid herefter.

 

Indendørstræning

Der er ligeledes i denne uge sendt ønsker for tidere til Jer. Husk at skriv tilbage. 

Sanderum Boldklub har truffet en beslutning, som siger, at til og med U10 træner i FKS-hallen og øvrige tilbydes træning i Sanderumhallen.

 

Sanderum Pige Cup søndag 2. december 2018

Det tidligere SB Cup har fået en lille ansigtsløftning i.f.m. lanceringen af dette års indestævne. 

Pigedelen er blevet opgraderet, således at der udbydes stævne i følgende kategorier; 

U11/12            Søndag 2. december i tidsrummet 1300 til 1530

U13/14            Søndag 2. december i tidsrummet 1300 til 1530 

Sanderum-hold deltager gratis i stævnet. Der er medaljer og frugt til alle deltagere. 

Sanderum-hold tilmelder sig ved at sende mail til johnemiljohansen1801@gmail.com

 

Sanderum Cup 1. og 2. december 2018

Der spilles i følgende årgange

U5

U6                                        Alle spiller lørdag 1. december i tidsrummet 1030 til 1300

U7

U8                                        Lørdag 1. december i tidsrummet 0800 til 1030

U9                                        Lørdag 1. december i tidsrummet 1300 til 1530

U10                                      Lørdag 1. december i tidsrummet 1530 til 1800

U11                                      Søndag 2. december i tidsrummet 0800 til 1030

U12                                      Søndag 2. december i tidsrummet 1030 til 1300

 

Sanderum-hold deltager gratis i stævnet. Der er medaljer og frugt til alle deltagere. 

Sanderum-hold tilmelder sig ved at sende mail til johnemiljohansen1801@gmail.com

 

Jul i Januar

Den årlige juleafslutning for trænere/ledere afvikles i januar. Grundet mange arrangementer i november/december såvel klubmæssig, arbejdsmæssigt og privat, har bestyrelses besluttet at placere festligheden i januar måned. 

Bestyrelsen melder en dato ud.

DBUFyn indestævner

Der er til trænerne blevet udsendt information omkring tilmelding til DBUFyn indestævnerne. 

Husk overholdelse af deadlines. 

Dette var ordene for denne gang. I ønskes alle en rigtig god afslutning på sæsonen.

 

John Emil Johansen

Børne- og Ungdomskonsulent

Sanderum Boldklub

 

 

Luk